Skip to content

Esbjerg Statsskole

Dimission 2011

Se billederne fra dimissionen her

Studenter 2011

Se billederne fra mandag her

Se billederne fra tirsdag her

Se billederne fra onsdag her

Gruppebilleder klik her

Eksamen 2011

Det forsømte forår eller rejsen mod huen. Se billederne her

Årets første student 2011

Maria Mortensen - Årets første student på Rybners Gymnasium – STX – d.d. kl. 8.30
Maria Albrechtsen Mortensen, 3 k, blev årets første student på det almene gymnasium i Svendsgade .Som traditionerne foreskriver var Maria Mortensen efterfølgende med til at hejse flaget sammen med rektor Søren Copsø. Efterfølgende var Rybners Gymnasium vært ved et glas til Maria og hendes familie.
Maria Mortensen afsluttede sin studentereksamen med specialer i musik-engelsk med et flot 12 tal i faget historie.
Efter den veloverståede eksamen går Maria’s planer i retning af et sabbatår iblandet arbejde, et højskoleophold på en musikhøjskole og muligvis et lidt længerevarende udlandsophold. Fremtiden kunne måske godt ligne et universitetsstudium inden for musik.

Eksamensresultater 2010

 

Eksamensresultater 2010 

For gymnasierne i det gamle ”Ribe Amt” 

Kilde: Undervisnings Ministeriet 

Ribe Katedralskole 

7,04 

Rybners Gymnasium STX

6,94 

Grindsted Gymnasium og HF 

6,90 

Varde Gymnasium 

6,84 

Vejen Gymnasium og HF 

6,74 

Esbjerg Gymnasium og HF 

6,70 

 

Se linket: http://da.cms.uvm.dk/sitecore/shell/Controls/Rich%20Text%20Editor/~/media/Files/Udd/Gym/PDF11/110606_gymnasiale_eksamensresultater_2010_totallister.ashx  

 

Rybners Gymnasium STX ligger helt i top med hensyn til karaktergennemsnittet i Sydvest Jylland. Vi er stolte af vores gennemsnit på 6,94.

Rybners deltagelse i Vestkystløbet 2011

Synet af de hundredvis af Rybners trøjer ved årets Vestkystløb var en fornøjelse. Rybners-standen med friske frugter, brød og andet forplejning var ikke til at overse - de synlige bannere med Rybners logo udgjorde en festlig ramme for elever og ansatte.

Se billederne fra dagen her

”Students take responsibility”

Rybners vakte opsigt på en stor international naturvidenskabelig kongres – Science on Stage – afholdt på Ørestadens gymnasium i dagene op til påske.
Som navnet antyder, skulle man selv have noget med at vise frem. I de fleste lande havde der været en national konkurrence forud for konferencen. Rybners Gymnasium ansøgte og deltog med skolens energispareprojekt under overskriften ”Students take responsibility”. Vi havde strømtyveburet med som blikfang, og interessen for vores projekt var stor. Især kontrakten mellem skole og elever vakte debat. Så stor var opmærksomheden, at vi blev udtaget til at gå på den store scene og fortælle nærmere om projektet over for alle 300 deltagende naturvidenskabsentusiaster fra hele Europa og Canada.
Det var den gode ide og især det, at vi havde handlet, der imponerede.
NB. Sidste tiltag i skolens energisparetiltag: automatisk lysstyring i de mange lokaler på 1. og 2.sal, hvor der laves ventilation nu.
se billeder fra dagen her

Mundtlig eksamen er i gang

Se billederne fra første dag med mundtlige eksamener, klik her

3g fest 2011

se billederne fra 3g festen her

Eksamensstart 2011

Så er eksamen i gang, se billeder fra første eksamensdag her

3g show

Se billederne fra 3g showet, klik på billedet

Levende at.

 se billeder fra dagen her

Bulder, brag og lysglimt. Kanontorden i det fjerne høres som baggrund for Steen - vores guides - gennemgang af krigens forløb. Krigen er selvfølgelig krigen i 1864, og stedet er det meget inspirerende historiecenter Dybbøl Banke. Han står foran den illustrative model af områdets topologi og skansernes placering, der er opbygget på museet. Steen forstod at levendegøre de tekster 2.y havde arbejdet med i historie- og fysiktimerne som forberedelse af deres at-årsprøve. Desuden gav stedet en fantastisk god fornemmelse af hvordan livet bag skanserne havde formet sig under prøjsernes belejring i foråret 1864 op til det endelige opgør den 18. april. Efter små tre timers studier på stedet gik turen til Sønderborg Slot, hvor museumsinspektør Inge Adriansen med entusiasme og en fantastisk viden fortalte om ”civil religion”, som langsomt spirede frem gennem den stigende nationalisme, som mere og mere var med til at præge tiden.
Turen var blevet økonomisk mulig i kraft af Forældrestøtteforeningens ønske om at bruge de indsamlede midler til støtte for anderledes og inspirerende oplevelser for eleverne.
De to næste dage skal eleverne bruge på at skrive den synopsis, de skal eksamineres i til årsprøven.

Vand høvdingebold

Se billederne fra arrangementet ved at klikke på billedet

Lærernes morgensamling

Til årets sidste morgensamling var det lærerne der stod for underholdningen. Showet bød på en visit af Olaf Rybner og hans abe - der sammen reflekterede over hvilke traditioner der fremover skal være en del af det nye Rybners Gymnasium. Se billeder her

Arla bød 1u velkommen med masser af milkshakes og kølig kakaomælk.


Som afslutning på et samfundsfagsforløb om økonomi brugte 1u et par af de sidste timer inden læseferien på at besøge Arla i Kvaglund. Her fik klassen en rundvisning på fabrikken, så de kunne følge en milkskakes vej fra råvarelageret til færdigvarelageret. Både Arlas produktionschef og business controller tog sig god tid til at svare på spørgsmål og give klassen et indblik i, hvordan en virksomhed som Arla bliver påvirket, når økonomien bevæger sig op og ned, når politikerne indfører afgifter på fedt, når der er uro i Afrika, som leverer kakao til Matilde kakaomælk, og hvordan Arla-mejeriet i Kvaglund er i skarp konkurrence med mejerier i andre lande. Som en lille bonus fik eleverne også lidt uddannelsesvejledning med i købet, da produktionschefen og business controlleren fortalte om vejen til en karriere som deres. Se billeder fra dagen her

Frøkåring 2011

Klik på billedet herunder og se billederne fra frøkåringen

Sidste fredagscafe for i år

Se billederne fra sidste fredagscafe her

Rybners elever inspirerer folkeskoleelever.

Ssssss-puw. En plastikflaske med spritdampe susede under stor jubel gennem lokalet.
Det var et af de mange eksperimenter Rybners elever fra hhv. 1l,1y,1x, 2x og 2n lavede med gæsterne fra folkeskolen. Opløst maizena der - når man slog i det - nærmest var som beton, kemiske eksplosioner, brændende vindruer og tændstikker der kunne bære gafler, var andre tankevækkende forsøg.
Dagen var et af de halvårlige arrangementer naturvidenskabseleverne laver for områdets folkeskoleelever. I torsdags havde vi 5. klasse fra Præstegårdsskolen ,6.klasse fra Spangsbjerg skole,7. klasse fra Skads, 3 6. klasser fra Aadalsskolen og 2 7. klasser fra Blåbjerggård skole. Ud over undervisning fra Rybners elever oplevede de et fysikshow, hvor nogle super oplagte studerende fra fysik på Århus Universitet demonstrerede og diskuterede alt fra brændende syltede agurker, til hvordan lyd kan udtrykkes og tolkes med flammer.
Ud fra deltagernes kommentarer var det en spændende og lærerig dag for såvel folkeskolens som Rybners elever.
Se billeder fra dagen her

Pressemeddelelse vedr. Fraggelshow på HHx d. 6. maj 2011

Fredag d. 6/5 i 3. lektion afholdt eleverne Fraggelshow på Rybners Gymnasium, HHx. Fraggelshowet er en årligt tilbagevendende begivenhed hvor 3. års eleverne uddeler en række priser til 1. og 2. års elever for begivenheder der har fundet sted i årets løb. Det er et elevudvalg superviseret af to lærere der planlægger showet, og arrangementet godkendes af ledelsen inden afholdelse.

Det, der gik galt i år var, at nogle elever havde fået fat i nogle modelfotos, der forestiller en kvindelig 1. års elev i bikini, som de  afslutningsvis viste, mens eleverne var på vej ud af salen. Disse billeder var ikke godkendt eller kendt af hverken lærere eller ledelse, og vi beklager selvfølgelig meget, at de overhovedet blev sat på. De elever der viste billederne, har selvfølgelig været til samtale med rektor.

Den kvindelige elev på de omtalte billeder har fortalt skolen, at hun ikke har planer om at droppe ud eller skifte gymnasium pga. Fraggelshowet. Hun deltog i øvrigt i elevcaféen efter Fraggelshowet og passer sin skolegang som normalt.

Henvendelse kan rettes til vicerektor, Hanne Juul-Olsen på hjo@rybners.dk eller tlf. 28 88 79 53

Idrætsdag for alle førsteårselever fra HHX og STX

Gang i Rybners!

...det var, hvad der var på den første fælles Rybners idrætsdag, da alle førsteårselever fra HHX og STX i høj solskin dystede i høvdingebold, stylteløb, street art, basket og meget andet...

Se billeder fra dagen her

Årets sidste Neptun fest

Se billeder fra årets sidste Neptun fest her

Morgenmadsuge


Har morgenmaden betydning for min koncentrationsevne? Det tester eleverne i 1.g i denne uge. Mandag og tirsdag står den på usund morgenmad med chokopops, cola, og hurtige kalorier, mens eleverne starter onsdagens og torsdagens moduler med at indtage sund morgenmad med bl.a. groft brød og havregryn. Hver dag gennemfører eleverne en test for at undersøge, om morgenmaden har påvirket elevernes evne til at koncentrere sig, ligesom de modige får testet deres blodsukker flere gange i løbet af dagen.

Se billeder her

"Samfundsfag i virkeligheden"

Hvordan arbejder en bankrådgiver, advokat, journalist eller socialrådgiver med samfundsfag i praksis?


Eleverne i 2g med samfundsfag på A-niveau får et indblik i, hvordan samfundet egentlig ser ud og fungerer
derude i virkeligheden".

Se billeder fra dagen her

Frøshow 2011

Onsdag den 30.03 opførte 1.g'erne traditionen tro deres Frøshow for forældre og andre interesserede. Torsdag havde resten af skolen glæde af at se det fantastiske show.

Det var tydeligt at se at alle klasserne havde lagt et stort arbejde i showet , men 1y endte med at vinde, 1b blev nr. 2 og 1n blev nr. 3.

Se billedene fra de to dage her. 30.03.11 og 31.03.11

 

Så blev det atter den tid til Det store Skolebal!

Svendsgade 19-21 er nu en del af Rybners Gymnasium, men Det store Skolebal er der ikke ændret ved, så derfor kunne elever, forældre og ansatte lørdag aften under ledelse af skolesekretær Esther Jensen og Forældrestøtteforeningen kaste sig ud i en af årets største fester.
Efter dage med oppyntning, oppustning af balloner, borddækning – 1154 kuverter, opsætning af barer, indkøb i lange baner – gik startskuddet.
Der var koncert, roser til de skønne og cigarer til kavalererne, dejlig 3 retters menu fra Hotel Britannia – og endelig 1g’ernes debut på Lanciers gulvet, efterfulgt af endelig, endelig 3.g’ernes store finale i de farverige skrud.
Senere fik også forældrene og 2.g’erne mulighed for at vise deres Lanciers evner – 2.g-erne som sædvanligt i super skønne og skrupskøre forklædninger.
Og så var dansegulvet for alle – både indenfor og udenfor – og de blev flittigt brugt.
Tusind tak til alle, der ydede en kæmpeindsats før, under og efter ballet – tusind tak til Forældrestøtteforeningen, der på fineste vis fik markeret sit 20-års jubilæum – og tusind tak til alle medvirkende for en super fest.
Genoplev lidt af stemningen fra dagene op til festen – billeder fra festen følger snarest. 

Se filmen om det Store Skolebal her

Se billeder af pyntning klik her

Se billeder fra festen, der er 3 mapper. Mappe 1 klik her, mappe 2 klik her, mappe 3 klik her


Dygtige Rybnerelever kombinerede kreativitet og faglighed på højt niveau.

Alle deltagere på bølgeenergicampen viste stor entusiasme og gik med hovedet forrest ind i projektet med at udvikle maskiner til udnyttelse af bølgeenergi.  De otte grupper præsterede mange super gode idéer og fik stor ros af de fremmødte eksperter, der dog udpegede to vindergrupper. Der var Rybnerelever på de fire hold, der blev udvalgt til at fremlægge til den afsluttende præmieoverrækkelse.

Campen havde pressens bevågenhed. Her er et billede hvor JVs fotograf Peter Orry har fanget nogle af Rybners elever under arbejdet med en model af en bølgeenergimaskine. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se artikel og flere billeder på JVs hjemmeside

http://www.jv.dk/artikel/1082455:Esbjerg--Boelgerne-gik-hoejt-paa-universitetet-i-Esbjerg

Ugeavisen, TV-Esbjerg og TV-syd var også tilstede:

http://www.tvsyd.dk/arkiv/2011/3/11?video_id=33636

Bølgerne gik højt

da 45 gymnasieelever fra seks af områdets gymnasier startede deres 24 timers camp på Ålborg Universitet Esbjerg. Campen er et samarbejdsprojekt mellem Rybners Gymnasium og Universitetet. Emnet var bølgeenergi og som det fremgår af billedet gik diskussionen lystigt under den indledende brainstorming. Rybners Gymnasium stillede med et stærkt hold på 12 elever fra 1x, 2x, 2y og 3x.

Campen blev indledt af Niels Arpe, der sammen med sin bror har udviklet bølgekraftværket WaweStar, der kan ses i Hirtshals. Senere på aftenen fulgte et spændende indlæg fra folketingspolitiker Steen Gade, der på inspirerende vis forklarede de politiske perspektiver i vedvarende energi som en væsentlig energikilde for Danmark.

Det efterfølgende gruppearbejde sluttede for de fleste ved midnat.

I dag fortsætter arbejdet i campen med såvel teoretiske beregninger, computerdesign af energiværker som forsøg med store modeller af bølgekar og bølgekraftværker. Kl. 14 afsluttes med præmieoverrækkelse.

 Fortræning til Det Store Skolebal

Man kan se flere billeder fra fortræningen ved at klikke på billederne.

 Rybners indtog ’Det kongelige Teater’…

87. februar efter mørkets frembrud fyldte Rybners stx-linje teatersalen i Musikhuset, da alle 2.g- til 3.g-elever samt nogle udvalgte 1.g-hold fik deres sanser og fantasi udfordret af det romantiske drama om ”Den unge Werthers lidelser".

Mødet med dette europæiske hovedværk i en moderniseret opsætning var en stor oplevelse for mange af eleverne

 

 

 - og samtidig var det en oplevelse, som flertallet næppe selv havde opsøgt.

Rybners vil i den anledning takke Forældrestøttefor-eningen for at være med til at sikre et inspirerende og bredt dannende udbud af kulturarrangementer på gymnasiet, der giver mulig-hed for at bl.a. at invitere de unge til stand-up, rap, foredrag, musikarrange-menter - såvel som i ’Det kongelige teater’.

Se flere billeder fra arrangementet ved at klikke på hjertet

Hørbare perspektiver på krig – soldaten og orkestret!

 

Onsdag den 9. februar blev der afviklet et helt specielt fællesarrangement på Rybners, stx. Elever og lærere fik gennem en unik forening af musik og tale forskellige perspektiver på Danmarks militærhistorie og ikke mindst på landets fredsstabiliserende og fredsbevarende arbejde i udlandet de seneste tiår.

Sidstnævnte skete gennem soldat Steffan Klintøs ligefremme, personlige beretning og medbragte billeder fra missioner i bl.a. Bosnien og senest i Afghanistan.

Lydsporet og den historiske røde tråd blev på imponerende vis leveret af forsvarets musikalske ambassadører – Slesvigske Musikkorps. Musikerne gav bl.a. eksempler på musikken som militær kommunikationsform. De fortalte om og spillede numre, der vidnende om, hvordan musikken blev brugt til at give moral til soldaterne i 2. Verdenskrig, ikke mindst ved hjælp af kunstnere som den amerikanske orkesterleder Glen Miller. Men også om, hvordan protestbevægelser gennem tiden har brugt musikken til at få krige stoppet.

Se flere billeder fra arrangementet ved at klikke på fotoet ovenover…

Neptun - bad taste party

Fredag den 4. februar dukkede der en del mennesker op på Rybners stx-afdeling, som godt kunne have brugt en update på ’what’s hot/what’s not’. Neptun havde en finger med i spillet. Se billeder fra eventen ved at klikke på fotoet ovenover.

Kyndelmisse 2011

Eleverne sang sig fri - Stort tillykke til legatmodtagerne - Se flere billeder ved at klikke ovenover

Hvilken nyhedshistorie skal pryde avisforsiden?

Det fik 3 1g klasser i dag chancen for at diskutere med journalist, Claes Holzman Senger fra Jydske Vestkystens nyhedsredaktion. 1l, 1n og 1u, der alle har samfundsfag på A-niveau, har på det seneste lært en masse i undervisningen om journalisters arbejdsvilkår, om hvordan en nyhed udvælges til forsidehistorie og om forholdet mellem medier og politik. I dag udnyttede de så muligheden for at diskutere det de havde lært med den unge journalist. De fik også Claes Holzman Sengers personlige beretning om hans vej til jobbet som journalist på Jydske Vestkysten og hans bud på, hvad man skal være god til for at blive en god journalist.

 For flere billede fra arrangementet - klik på billedet herover.

Yo Rybner!

 

     

Et brag af en fusionsfest

den 28. januar 2011 med topnavne som KATO, USO og Johnson, Joey Moe, Rune RK og Xcluzive DJ.

Sug mere af stemningen til dig ved at klikke på fotoet…

Åbent hus 2011, tirsdag aften

Se mange flere billeder fra det velbesøgte arrangement - klik på fotorækken ovenover 

Sund & Rask Jeopardy tirsdag d. 25. januar 2011

Hvilken klasse mon vinder konkurrencen i år? - Klik dig vej til lidt flere billeder...

Rybners stx’er indtager teatret…

Her er noget at glæde sig til

Med stor økonomisk støtte fra Forældrestøtteforeningen skal alle 2.g-3.g-klasser samt udvalgte hold opleve stordramaet ’Den unge Werthers lidelser’.

Det er den roste teaterforestilling fra Det Kongelige Teater, vi skal se - til den uhørt favorable billetpris a 12kr pr. elev.


Stor tak til Forældrestøtteforeningen for at muliggøre denne enestående oplevelse.

Hva' så dér! - Per Vers kom forbi

Klik på billedet, og se  mere fra eventen...

Per Vers' FB-update efter besøget:

‎"Esbjerg...arh yeah...fedt i var hér...hvis I ikk' var, fik I fravær..." - snart hjemme fra Rybners Gym, hvor jacob holdt, paula larrain, michael kamper, ann marker og floor is made of lava har gået. Fik jeg forklaret af sekretæren. Så ved jeg det! RG, TAK for en fed dag!

Fredagscafé den 14. januar på Rybners Gymnasium, Svendsgadeafdelingen…

 

Klik jer videre via fotorækken ovenover for at se flere billeder fra fredagshyggen

 

Peters julebal 2010 - Se flere snapshot ved at klikke på billedet herunder

Se billeder fra juleafslutningen 2010 - klik på billedet herunder

Elevrådets julehygge

Torsdag den 16.december havde elevrådet arrangeret julehygge for alle. De bød på æbleskiver, julemusik og julefilm. En hyggelig aften. Se billeder fra aftenen her

Skolens nye navn er Rybners Gymnasium

Grundlægger på ny

Esbjerg Realskoles første bestyrer var Olaf S.K. Rybner Petersen (1862-1919).

I 1890 blev han tillige leder af Esbjerg Handelsskole.

Rybner var meget moderne og visionær for sin tid, og han indførte bl.a. sløjd, boldspil, husgerning samt fælles under-visning for drenge og piger.Straks efter gymnasiereformen i 1903 begyndte Rybner Petersen sammen med resten af Realskolens bestyrelse at arbejde med mulighederne for at oprette et gymnasium i Esbjerg, og Esbjerg Realskole fik sin gymnasielinje i 1907.

Den linje lagde grunden til det gymnasium, som senere blev kendt som Esbjerg Statsskole.

Udlevering af SRP opgaven

Tirsdag den 6.december fik 3g eleverne deres SRP opgave udleveret, derefter var det hjem og arbejde - opgaven skal afleveres om morgen den 21. december. Se billederne fra udleveringen her

Juleneptun 2010

Fredag den 3. december afholdte Neptun deres julefest. Se billederne fra festen her

Juleklip 2010

Traditionen tro var der juleklip i kantinen torsdag den 2. december. Der blev klippet, flettet, hygget og grinet alt imens, der blev spillet julemusik. Se billeder fra arrangementet her.

Ny rektor/vicedirektør

Mandag den 8. november blev Søren Copsø præsenteret som den nye rektor/vicedirektør. Først blev Søren præsenteret for alle lærere og elever på Esbjerg Statsskole. Herefter gik turen til Esbjerg Handelsskole, hvor det var hhx elevernes og lærernes tur til at møde deres nye rektor/vicedirektør.

 

 

 




Fredagscafe i november

Efter den politiske debat var der fredagscafe i skolens kantine, hvor eleverne hygge sig.

Se billeder fra cafeen her

Politisk debat på Esbjerg Statsskole

se flere billeder her

På Esbjerg Statsskole var der fredag eftermiddag stillet op til politisk paneldebat. Fire folketingsmedlemmer – heraf to tidligere ministre – var på besøg for at debattere forskellige aktuelle emner med eleverne. Folketingsmedlemmerne Julie Rademacher (A), Carina Christensen (C), Karina Lorentzen (F) og Ulla Tørnæs (V) gav deres mening til kende om emner som uddannelsespolitik og integration, de svarede på spørgsmål fra salen og diskuterede livligt indbyrdes.
Tonen var hård, men hjertelig. Det kom til skarpe udfald mod regeringen og vittigheder om oppositionen, men i sidste ende var alle enige om, at det havde været en god debat.
Efter debatten afgav skolens elever deres stemme i et prøvevalg, før de fortsatte til fredagscafeen for at efterbehandle debatten under festlige former.

Betyder EU's fonde noget for dig? Kan du få del i pengene? Hvordan kan du gøre det?

Se flere billeder fra dagen her


Elever fra 2b og 2n samfundsfag bidrager til udvikling af Vadehavsområdet.
Fisk og oplevelser giver penge i kassen, og eleverne får del i Vadehavsprojektet.

Sprogaften på Esbjerg Statsskole

Se flere billeder fra festen her

Fredag d. 29.10. blev der holdt sprogaften for alle 2g’ere på Esbjerg Statsskole, og det var i høj grad fremmedsprogene - fransk, spansk og tysk - som var festens egentlige midtpunkt!
Alle elever fik smagsprøver fra de forskellige lande, idet festen startede med fællesspisning i kantinen under mottoet: ”Smag på sprogene”. Smagsprøverne havde en gruppe elever og lærere fremstillet i fællesskab om eftermiddagen.
Der var virkelig fest og farver i kantinen på Statsskolen i fredags. Billederne taler deres eget klare sprog om den store opfindsomhed og kreativitet, som de små 200 elever udviste.

Halloween Monster Movie Madness

Se flere billeder fra aften her

Varulve, zombier, mumier, Jig-Saws, Freddie Krügers, bødler, Lady Ga-Gas (??), The Grudge-piger, Jokere, og mange andre flot udklædte (u)døde var med til at gøre lørdagens Halloween arrangement til en udsøgt fornøjelse at være med til!

Stemningen var lige i øjet. Der var brølen og grinen, hylen og hvinen, og mange fik sig et godt gys i ”Labyrinten”, eller da man stak hænderne ned i kasser fyldt med alskens (ægte!) indvolde og blod.

En række gode, klassiske film-perler (hvem siger sort/hvid er dødt??), der hver især bød på gys, spænding og humor, leverede celluloid-varen, og publikum klappede begejstret da rulleteksterne kørte over lærredet.

Good stuff!

Korstævne på Esbjerg Statsskole

 Klik på billedet og se 4 videoer fra korkoncerten

 

Billeder fra første del af dagen klik her

Billeder fra koncerten klik her

Fredag d. 15. oktober var der kordag på Esbjerg Statsskole. Næsten 400 sangglade musikelever fra de syd- og sønderjyske gymnasier deltog i Operation SYNG-dagen, hvor der var nyere dansksprogede sange af bl.a. Tue West og Sanne Salomonsen på tapetet. De mange sangstemmer blev styret af korleder Signe Sørensen og bakket op af Statsskolens eget elevband.
Dagens anstrengelser mundede ud i en festlig koncert i skolens aula

Hiphopuge på Esbjerg Statsskole 4. -8. oktober

 

Klik på billedet herunder og se vidoer fra arrangementet

- vælg mellem de 3 videoer oven over billedet på YouTube-sitet -

     

 

Tirsdag aften var musikelevernes undervisningslokaler skiftet ud med Tobakken, hvor ’Diata Sya’ fra Mali og ’Klaes’ fra Danmark fyrede op under en hiphopkoncert. Dagen efter stod ’Diata Sya’ for endnu en intens oplevelse, da de gav en eksklusiv dialogkoncert på Esbjerg Statsskole for skolens musikelever.

Og så endelig torsdag i 1. og 2. modul fik 1b, 2b og 2u sammen med musikeleverne et ’crash course’ i at lave rap. Musikeleverne sled med beatene, mens danskeleverne smedede rim sammen, så det stod dem om ørene. Kl. 11.30 gik det løs til en heftig middagssamling for hele skolen.

Efter at have hørt Statsskolens egne produktioner toppede ’Klaes’ oplevelsen af med nogle af sine numre, og såvel respekt som håndtegn fløj gennem luften…
 

se billederne fra onsdag med Hip hop musik fra Malil - klik her

se billederne fra Rap om torsdagen - klik her

 

 

Statsskolen flyvende

Torsdag den 30/9 havde vi besøg at et par meget inspirerende raketentusiaster fra Danish Space Challenge. Denne private forening har som hovedmål, at konstruere og afsende en ubemandet rumraket, dvs. en raket der kan flyve mindst 100km opad.
Efter et spændende foredrag med alt fra den relevante fysik og kemi til problemer med konstruktionen, overværede eleverne en motoraffyring, der af sikkerhedsmæssige årsager foregik på skolens boldbaner.
Foreningen er åben for alle, så personer med interesse for raketter er meget velkomne til at kontakte foreningen. Enten for at deltage i arbejdet eller bare for at overvære en raketaffyring, som normalt foregår i de militære øvelsesområder. 

Se flere billeder her
 

Naturvidenskabsfestival

 Se billeder fra kemishowet klik her

Sprogdagen, un día de lenguas, Tag der Sprachen, journée de langues…

se billeder fra dagen her

Alle 1gerne havde som en del af deres almen sprogforståelsesforløb en temadag om sproget – hvordan bruger vi sproget? Og hvad siger måden vi bruger sproget på om os? SprogSøren og SprogRasmus fra Sprogzonen tog os på tur igennem sproget med morsomme eksempler fra Kina og til Canada. Undervejs var der indlagt kropssproglig pausegymnastik og hoppende morfemøvelser.

Esbjerg Statsskole støtter indsamlingen til TOGO

se billeder fra dagen her

se billeder fra festen her

 
Esbjerg Kommune er som bekendt Unicef By 2010.
På Esbjerg Statsskole havde Elevrådet og festforeningen Neptun besluttet at gøre fredag d. 24. september til skolens indsamlingsdag og derved støtte indsamlingen til nyt skolebyggeri i TOGO.
I dagens anledning var elevrådet forvandlet til kokke - menuen stod på afrikansk inspireret kyllingeret med ris/grøntsager samt kage, og elever og medarbejdere kunne ved køb støtte indsamlingen, idet hele overskuddet går til TOGO-indsamlingen.
Esbjerg Handelsskole havde via sit sponsorsamarbejde med EFB fået adgang til et antal vouchers, hvoraf Statsskolen havde fået tildelt en portion, og disse vouchers blev også en del af indsamlingsgrundlaget.
Det kan være svært at beregne antal gram ris til så mange spisende - da alle havde spist var der stadig meget mad i gryderne, som elevrådet prompte besluttede at donere til Kirkens Korshærs folkekøkken i Exnersgade.
I aften afholdes skoleårets første ordinære Neptun fest, hvor trommeslageren Sellasi vil levere et forrygende energisk tromme og danse show der helt sikkert vil få alle ud på gulvet. Neptun har besluttet at donere hele barens overskud til TOGO indsamlingen – så vi håber på stor opbakning til festen.

Dansefest 2010

Se billeder fra danseprøverne her

Se billeder fra dansefesten her

Et stort TAK til Forældrestøtteforeningen for deres økonomiske bidrag til festen.

Neuengamme 2010

Se flere billeder fra dagen her

Torsdag d 9.september 2010 var to tyskhold fra Esbjerg Statsskole på besøg i KZ-lejren Neuengamme sammen med deres tysklærere og under ledelse af tidligere lektor på Esbjerg Statsskole Peter Smith. Det var en meget tankevækkende tur, da de mange billeder fra tysk og historieundervisningen pludselig blev virkelighed. Peter Smith kunne med sin enorme ekspertviden på området give os alle et levende indtryk af den grufulde hverdag , der var kendetegnende for livet i Neuengamme. De danskere, der blev taget af gestapo, kom til Neuengamme som den første lejr, inden de blev fordelt rundt på andre KZ-lejre i Tyskland.
På billedet ses Mie Beier Jørgensen fra 2u lægge blomster på mindestenen for de danske fanger i Neuengamme  

Oksbølturen 2010

Jeg gjorde det!
Der blev overskredet grænser, teambuildet og kæmpet til den helt store guldmedalje, da alle 1.g'erne var på Oksbøllejrens militære øvelsesbane tirsdag d. 7. september som en del af introforløbet med Sund og Rask. Udover at passere Den Irske Bænk, Sukkenes Dal og de andre forhindringer på øvelsesbanen, så blev der også kastet med "håndgranater", set på div. våben samt løst teambulding opgaven edderkoppen. Se billeder fra dagen her

Frøfest den 27. august 2010

 

Tutorerne på Statsskolen sørgede for rammerne til 1g’ernes første og helt egen fest – nemlig frøfesten den 27. august. Festklædte og i rigtig godt humør dukkede de forventningsfulde frøer op – klar til at indtage dansegulvet i kantinen. Aldrig før har vi set så danseglade 1g’ere og der blev absolut ikke sparet på energien. De ca. 18 lærere, tutorerne og 1g’ere, bidrog til den positive stemning som festen bar præg af aftenen igennem. Se billeder fra festen her

Hyttetur med 1y i Lurendal

Se flere billeder fra hytteturen her

Humøret er højt og aktivitetsniveauet ligeså, når 1.g’erne tager på hyttetur. Der bliver danset Les Lancier, kæmpet om point til årets Sund & Rask konkurrence og sunget ”Min Lærebog” i lejrbålets skær. Det var i hvert fald tilfældet da 1.y var i Lurendal ved Vamdrup. I linket nedenfor kan se endnu flere billeder fra deres fantastisk tur.

Lanciers i skolegården med efterfølgende fredagscafé

Se flere billeder fra dagen her

fredag den 21. August 2009
Traditionen tro blev der danset på livet løs den anden fredag efter skolestart, som netop er fredagen hvor 1g’erne vender hjem fra hyttetur. Det er en fredag der står i dansens tegn hvor 2- og 3g’erne viser eksempler på deres opøvede kompetencer i lanciersdansen. 3 modul var således halveret for at kunne give plads til dans og hygge i skolegården under de gamle kastanjetræer. Efterfølgende kunne elever og lærer i fællesskab hygge sig i årets første fredagscafé.

 

Første skoledag på Esbjerg Statsskole

Se billeder fra dagen her

Der var højt humør og glade smil, da 210 nye 1g’ere blev budt velkommne på Esbjerg Statsskole.  Nuværende 2g og 3g elever havde lavet et forrygende program med underholdning og musikalske indslag.

Efter formiddagens program var blevet afviklet,  blev hele skolen igen samlet i aulaen til fællesarrangement, hvor tidligere forsvarsminister Søren Gade på humoristisk vis fortalte om det at have ansvar og lære af sine erfaringer. Til sidst satte bandet ”Stelle Blackrose” et festligt punktum for første skoledag, bandet som har høstet stor anerkendelse på skanderborg Festival i år og hvor én af Statsskolens 3g elever, Kristian Lorenzen, oven i købet spiller med.

Introforløbet byder på masser af spændende oplevelser i de næste uger bl.a. hyttetur, frøfest og Oksbøltur for Statsskolens nye elever

 

 Se billeder fra sidste års hyttetur her

Se billeder fra sidste års frøfest her

Se billeder fra sidste års Oksbøltur her

 

Startside
Nyheder

elevrådets blog

Følg med på elevrådets blog klik på skolens logo

05-04-2011

Nyt om naturvidenskab

   Rybners elev på vindertur

28-01-2011

eVejledning

Bliv klog på uddannelse

Et tilbud fra
Undervisningsministeriet
25-01-2011

Projekt Frivillig

Klik på logoet for at læse mere om Projekt Frivillig

10-01-2011

Resultat af

Undervisningsmiljø-

undersøgelse

kan nu ses. Klik på billedet

16-04-2010