Skip to content

Esbjerg Statsskole

1g intro

Document Actions
Vi lægger stor vægt på at du kommer til at føle dig godt tilpas, og derfor lærer du hurtigt stedet, lærerne og ikke mindst dine nye kammerater at kende. Undervisningen starter med det samme, men i august måned er der ekstra mange andre aktiviteter indlagt i hverdagen for 1.g’erne. Her kan du læse lidt mere om introperioden:


Den allerførste skoledag byder bl.a. på et ”Orienteringsløb”, hvor du lærer at finde rundt på Statsskolen (du skal ikke medbringe idrætstøj). 


Du lærer skolens IT-faciliteter at kende i forbindelse med IT-introduktionerne i skoleårets anden og tredje uge, og på dette tidspunkt bliver du også informeret om gymnasiets Sund & Rask projekt

Allerede den første skoledag møder du nogle ældre elever, som er tutorer for dig og din klasse. Sammen med tutorerne planlægger I klassens hyttetur, der finder sted i skoleårets anden uge. Statsskolen bestiller og betaler hytterne, og der kommer også lærere med på turen. På hytteturen lærer du og din klasse hinanden at kende rigtig godt. Undervejs er der indslag fra Sund & Rask projektet, og I lærer også de første dele af Statsskolens traditionelle fællesdans, Les Lanciers. Hytteturen er altid en alkoholfri tur.


Når klasserne kommer hjem fra hytteturen får I chancen for at vise de andre elever hvad I har lært. Det foregår i skolegården. 2. – og 3. g’erne vil også danse for jer, og bagefter mødes elever på tværs af årgange til fredagscafé i kantinen. Hytteturen og dansen er noget af det, der giver mulighed for at klassen bliver rystet godt sammen lige fra starten af gymnasietiden…


I skoleårets tredje uge møder du din klasses studievejleder, der bl.a. vil fortælle om hvordan I bliver vejledt i løbet af gymnasietiden. Fredag i denne uge slutter med en fest for alle 1g’ere og deres lærere.


Du kan se en række billeder fra 1g-festen 2008 her



Created by Bj
Last modified 26-05-2009 12:26
1g intro
Nyheder

elevrådets blog

Følg med på elevrådets blog klik på skolens logo

05-04-2011

Nyt om naturvidenskab

   Rybners elev på vindertur

28-01-2011

eVejledning

Bliv klog på uddannelse

Et tilbud fra
Undervisningsministeriet
25-01-2011

Projekt Frivillig

Klik på logoet for at læse mere om Projekt Frivillig

10-01-2011

Resultat af

Undervisningsmiljø-

undersøgelse

kan nu ses. Klik på billedet

16-04-2010