Kære studenter

Først skal der lyde et stort tillykke med veloverstået studentereksamen. Tillykke med den fine studenterhue, huen med det røde bånd, beviset på at I er studenter fra Det almene Gymnasium.

De første studenter efter den nye gymnasiereform. Reformen der har optaget os alle de seneste mindst 3 år og som jo kom til verden af et ”helt” enigt politisk system. Alle folketingets  medlemmer gik ind for hovedelementerne i denne reform for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Opbakningen var nærmest total.

En nødvendighed af forandringer var en realitet i 2005.

Antallet af angreb på reformens indhold har til gengæld efterfølgende været meget massivt  og forandringer er da også sket hen over de 3 år hvor I har været her. De nedsatte følgegrupper vil givet vis også justere på tingene over de næste år.

Måske kan det gymnasieforløb I har været igennem og den studentereksamen I nu har taget, set ude fra, sammenlignes med en humlebi.

I 1934 slog en fransk insektforsker fast at humlebien ikke kunne flyve. Som alle ved er humlebien ligeglad med det, den flyver lystigt videre, undertiden måske lidt kluntet, men fremad kommer den.

Videnskaben har nu fundet ud af at humlebien faktisk kan flyve, og årsagen er en kombination af meget hurtige vingeslag (230 slag i sekundet), en hurtig rotation af vingerne og meget hurtige retningsændringer af vingernes bevægelse.

Gud ske lov, humlebien kommer fremad.

Lige som gymnasiet kommer det, og jeg synes I er beviset på det.

Jeg synes I har vist stor indsigt ved den inskription I har sat på den flise I har skænket jeres nu snart gamle skole. Flisen er nedlagt ovre i solgården og tak for den.

På flisen står indgraveret: VINIMUS VIDIMUS VICIMUS. Vi kom, vi så og vi sejrede. Ganske sigende og begavet udtrykt for det I har været igennem.

Cæsar sagde godt nok VINI, VIDI, VICI da han talte om sig selv til senatet i Rom efter sin såkaldte sejr i slaget ved Zela i det nuværende nordlige Tyrkiet. Såkaldte sejr, over Kong Farnakes den 2. af Pontos, fordi rygtet vil vide at Cæsar var meget tæt ved at blive besejret i et overraskelsesangreb fra kongens tropper.

Det kan godt være at I har følt at I har været udsat for forskellige overraskelsesangreb i jeres gymnasietid, men jeg synes I i fællesskab kom, så og sejrede. Derfor er det helt rimeligt at udtrykket på flisen er angivet i flertalsform.

Som gammel sproglig student (jeg er faktisk 40-års jubilar i år), så havde latin en meget stor plads i mit gymnasieforløb, og så er det da sjovt at se at i dag hvor latin har så få timer i gymnasieforløbet, så er det alligevel latinske citater man tyer til når man vil udtrykke visse vigtige ting i livet.

I det oprindelige gymnasium var det sprog der var det helt bærende og det eneste der duede. Naturvidenskab blev faktisk anset for noget pjat. Det gymnasium havde faktisk kun græsk, latin og hebræisk på skemaet, altså en rent klassisk dannelsesforståelse.

Med gymnasiereformen af 1850 indførtes en lang række fag, så fagrækken kom op på 15 fag i alt.

Kultusminister Madvigs ”Lærde Skole” blev et sted hvor man ikke blot skulle tilegne sig viden inden for flere fag, men det var også en skole hvor man blev ført til ”en sand og grundig almindelig dannelse”. For at kunne være almindeligt dannet krævedes indsigt i flere områder, ud over de klassiske dannelseselementer også moderne dannelse som sproglig, national og naturvidenskabelig dannelse.

Det almindelige dannelseselement har været bærende i gymnasiet lige siden og vil være det fortsat.

Jeg startede med at sige at gymnasiereformen, som I har været de første der nu har gennemført, var en nødvendighed af forandring. Nye elementer er kommet til. Ikke mindst elementer der går på tværs af fagene. Elementer der skal være med til at binde de mange forskellige fag sammen og dermed være med til at give en forståelse på et højere niveau. Altså mere ligne den måde samfundet faktisk ser ud på.

Lektor ved Institut for Pædagogisk Sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på Århus Universitet Katrin Hjort fastslår i det seneste nummer af tidsskriftet Asterisk i en artikel om gymnasiereformen, at én væsentlig problemstilling i det nye gymnasium, er det tovtrækkeri der gør sig gældende mellem tradition og modernisering. Tradition for at fastholde og udbygge fagfagligheden  og en nødvendig modernisering i form af nødvendige faglige sammenspil. Nødvendige for at give vigtige kvalifikationer til en moderne samfundsborger, så han kan tage kritisk stilling til forskellen mellem viden og vrøvl.

Tænk lidt over det videnskabelige forløb med humlebien.

Mange vil mene at gymnasiereformen blev indført for hurtigt og at den har været for omfattende. Måske en revolution i stedet for en reform.

Paradoksalt er det, at udefra opfattede man forarbejdet til reformen som meget grundigt og velforberedt.

Rigtigt er det at der foregik et ikke ubetydeligt forsøgsarbejde op til reformen. Esbjerg Statsskole deltog bl.a. i et stort forsøg om virtuel undervisning i en treårig periode før reformens ikrafttrædelse.

Jeg var på et tidspunkt på tur til Canada, hvor jeg bl.a. besøgte skoler og skoleforvaltninger. Canada havde netop gennemført en stor skolereform og en stor kommunalreform, så det var relevant at studere deres erfaringer med det vi skulle i gang med.
Canadierne udtrykte misundelse over at vi danskere var ude i så god tid, så man fra starten kunne lave de helt rigtige reformer, for de syntes selv at de var blevet taget med bukserne nede og at de var meget uforberedte på alt det nye i deres reformer.

Stolte tog vi hjem fra Canada og tænkte nej hvor er vi dygtige. Hos os vil alting lykkes. I dag kunne vi måske nok have ønsket os endnu bedre tid til implementeringen af de mange reformer der kom på en gang.

Men at resultatet skulle blive en skraldespandsårgang, som en ung gymnasieelev på Gribskov Gymnasium for nylig kaldte sin egen årgang i en kronik i Information, synes jeg er helt forfejlet. Yderligere henviste han til sin egen AT-synopsis om kinesisk reformpolitik, som han hævdede skulle være et mønstereksempel på hvordan godt reformarbejde skal gennemføres.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilke reformer han hentydede til i det kinesiske, men de fleste af dem der er forsøgt gennemført der, de må vist som minimum kaldes fiaskoer.

Jeg kan meget bedre tilslutte mig Rune fra 3. l på Esbjerg Statsskoles udtalelse i Jydske Vestkysten for kort tid siden, hvor han roste reformen for at sikre samarbejde mellem de forskellige elementer i skolen.

Selv har jeg haft fornøjelsen af at overvære  AT-eksamen og jeg må sige at jeg var imponeret. Ikke alle har naturligvis klaret sig lige godt, men det jeg så, hvor man evnede at bruge viden på tværs af mange områder, det var jeg godt nok imponeret over.
Det udviste høj faglighed, men også almen dannelse.

Høj faglighed er nødvendig, men som den store fysiker H. C. Ørsted, der er far til indførelsen af dannelsesbegrebet i Danmark, skrev i 1824, så: ”er det ikke så meget mængden af kundskaber det kommer an på, men det fornuftens stempel der skal sættes på kundskaberne”.

For at være dannet er der naturligvis ting man skal vide, men i den kakofoni vi befinder os, kræver det med den dansk – jødiske forfatter Goldschmidts ord: ”den udvidede evne til opmærksomhed”.

Johannes Møllehave fortæller om sit livs dannelsesrejse i en interview-bog skrevet af Daniel Øhrstrøm. Bogen hedder ”Vild med dannelse – fra Goethe til Google. Møllehave kommer med mange rigtige betragtninger. En af dem er, at mange ting opdager man først betydningen af ved erfaring. Han fortæller bl.a. om det at lære at køre bil.

Jeg ved at én af de vigtige eksaminer mange af jer har taget i løbet af jeres gymnasietid er kørekort. Ved dyr betaling og en del pjæk fra timerne har I nu lov til at køre bil. De fleste af jer tror også at I kan, men først med erfaring bliver I også bedre til det.

Skraldespandsårgang er I under ingen omstændigheder, måske lidt humlebi, men sådan har vi det alle en gang i mellem. Det der er vigtigt nu, det er fortsat at ville lære, fortsat at være nysgerrig, som Goldschmidt: ”den udvidede evne til opmærksomhed”.
Jeg tror vi har lært jer meget der bevirker at vi har nået at opfylde gymnasiets formål med at gøre jer klogere og alment dannede.
Som humlebien er I i stand til at baske utroligt hurtigt med vingerne, men hvad der også er lige så vigtigt, så kan I lave meget hurtige retningsændringer og det er vigtig at kunne i 2008 og fremefter.

I kom, I så , I sejrede. I er flyvefærdige.

Ha´ det godt derude i fremtiden.

Hermed dimitterer jeg jer som studenter 2008 fra Esbjerg Statsskole.

Tillykke.