Skip to content

Esbjerg Statsskole

Gymnasieelever underviser skoleelever i naturvidenskab på Statsskolen

Document Actions

"Det er sjovt at have Kristian som lærer, han siger sjove ting” ”Ja, og så har vi holdt skrigekonkurrence, - vi skulle måle afstande med lyd. Amanda vandt, hun skreg langsomst” ”Men Kristian var nu også god til at skrige”.”Vi lærer om tyngdekraften og om afstandsmåling” ”Det er godt at være på udflugt, her er spændende!”


De fire piger fra Spangsbergskolen taler næsten i munden på hinanden i en lille pause i arbejdet med deres fysiklærer for en dag, Kristian fra 2x på Esbjerg Statsskolen. Amanda, Emma, Malou og Kamille er på besøg sammen med deres klassekammerater fra 5b for at deltage i en naturvidenskabelig dag på gymnasiet i centrum, og de har det åbenbart helt fint med de fysikforsøg, som Kristian og hans kammerater fra fysikholdet gennemfører med dem.

 

I aulaen er der racerløb: Simon, Saminn, Lars og Mette fra 5b på Spangsbergskolen kører med brintbiler. Jens Christian, Christopher og Kasper fra 2x er deres fysiklærere i dag, og emnet tiltaler åbenbart deres elever. ”Her er fint nok, vi kører med brintbiler, det er udmærket” opsnapper Deres udsendte fra Mette inden de fire skal tilbage til fysikforsøget: Brintbilerne skal tankes op ved hjælp af små solceller.

”Både vores gymnasieelever og folkeskoleeleverne skal have noget ud af det her” siger Ole Gadsbølle Larsen fra Esbjerg Statsskole, der er en af dagens arrangører. ”Vores elever lærer stoffet på en ny måde når de skal undervise andre, og folkeskoleeleverne er meget optaget af at opleve andre end lærere som formidlere af naturvidenskab”.

 

I kemilokalet bakker Anne fra 8. Klasse på Bryndum Skole Oles udsagn op: ”Det er fint at være her, bedre end at blive undervist af en lærer” mener Anne. ”Gymnasieeleverne er gode til at forklare, de taler vores sprog.” Anne deltager i kemiforsøg, hvor Natasa fra 2x lærer Anne og Mette at bestemme C-vitaminindhold i juice. ”Men egentlig er jeg ikke interesseret i naturvidenskab, for jeg skal være bager” siger Anne. ”- Men der kan det jo være det alligevel er godt at vide noget om kemi” overvejer hun.

 

Annes lærer, Hans Lehmann, er enig . ”Konceptet med at lade elever undervise af elever i små grupper er godt.  I små grupper kan man nå de enkelte elever bedre end i klasser med over 25 elever, det siger sig selv. Men man kan selvfølgelig ikke gøre det altid” siger Hans Lehmann, som dog ikke mener lærere helt kan undværes i undervisningen. ”Men så er dagen i dag jo et godt afbræk i hverdagen, især når det er så velforberedt som her. Fysikshowet, som eleverne overværer nu, er en god appetitvækker for naturvidenskab, de studerende fra Aalborg Universitet gør det godt.” Og de mange klapsalver undervejs tyder på at eleverne er af samme mening.

 

Under frokosten diskuterede Hans Lehmann nogle af formiddagens begivenheder med sine elever.

En af Statsskolens kontaktpersoner til folkeskolerne er Lars Mikkelsen, som fortæller: ”Dagen er et led i et Naturvidenskabeligt Netværk i Sydvestjylland. Tiltaget er støttet af Undervisningsministeriet og har til formål at øge interessen for naturvidenskab blandt folkeskoleelever samt at etablere et samarbejde mellem undervisere på tværs af uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet” 

Du kan se flere billeder fra dagens arrangement her

Det er anden gang i dette skoleår der afholdes naturvidenskabelig eventdag på Esbjerg Statsskole. Første gang var den 6. december 2007, hvor bl.a. flere erhvervsvirksomheder samt Danmarks (måske) første astronaut Ronnie Vang var på besøg.
Created by moe
Last modified 19-03-2008 15:26
Gymnasieelever underviser skoleelever i naturvidenskab på Statsskolen
Nyheder

elevrådets blog

Følg med på elevrådets blog klik på skolens logo

05-04-2011

Nyt om naturvidenskab

   Rybners elev på vindertur

28-01-2011

eVejledning

Bliv klog på uddannelse

Et tilbud fra
Undervisningsministeriet
25-01-2011

Projekt Frivillig

Klik på logoet for at læse mere om Projekt Frivillig

10-01-2011

Resultat af

Undervisningsmiljø-

undersøgelse

kan nu ses. Klik på billedet

16-04-2010