(Klima) venlig morgensamling på Esbjerg Statsskole
Tirsdag d. 3.11.09 afholdte Morgenholdet en ikke helt almindelig morgensamling. Morgenholdet havde nemlig fået Per Rosenberg, kendt fra TV-glad, til at optræde som gæstekonferentier. Mellem indslag om Operation Dagsværk, elevrådet, festudvalget Neptun og en forestående oversættelseskonkurrence for skolens 2.g’er underholdte Per på sin helt egen lune og venlige måde til stor morskab for eleverne. Sjældent er der blevet klappet og grint så meget under en morgensamling. Specielt vakte det stor begejstring, da Per fangede en af eleverne på første række i at sidde og gabe. Per spurgte nemlig, om eleven havde fået et gabekort. Morgensamlingen dannede også ramme for underskrivelsen af skolens nye klimaaftale. Såvel skolens rektor, Karsten Kjemstrup, samt to elevrepræsentanter underskrev kontrakten, som specificerer, hvad man konkret vil gøre for miljøet på Esbjerg Statsskole. Her kan man læse mere om kontakten.
Se flere billeder fra morgensamlingen her


Last modified 03-11-2009 16:31


