Neuengamme 2009
Tirsdag, d 8.9. var 3g tyskholdet sammen med 2l tysk A og 2lx tyskB på ekskursion til koncentrationslejren Neuengamme syd for Hamburg. Turen blev guidet af én af skolens tysklærere, lektor Peter Smith, som i mange år har beskæftiget sig med jødeforfølgelsen i Europa 1933-45. På turen fik eleverne og de andre deltagere fra Esbjerg Statsskole en meget informativ rundvisning på lejrområdet, og alle deltagere havde stort udbytte af Peter Smiths kolossale viden om emnet. Billederne her på hjemmesiden viser, i hvor høj grad emnet berørte eleverne. Ikke mindst det afsluttende besøg på Bullenhuser Damm i Hamburg, hvor 20 børn fra kz-lejren blev dræbt i krigens sidste dage, gjorde et stærkt indtryk på alle.


Se flere billeder her
Last modified 10-09-2009 13:57


