TveiTwo
Tirsdag d. 13. April var der ekstra gang i kulturen på Esbjerg Statsskole.
Vi fik blandt andet besøg af et sammenspilshold fra Det Rytmiske Musikkonservartorium i København, deriblandt guitaristen Kasper, som er student fra Esbjerg Statsskole.
Sammenspilsholdet kalder sig TveiTwo, og består af en gruppe mennesker fra både Norge, Sverige, Ribe og andre eksotiske steder.
Musikerne havde været meget tidligt oppe, for inden de kom til Esbjerg Statsskole havde de optrådt på en række overfarter med Fanøfærgen. De følger nemlig op på den kulurpolitik, som den tidligere kulturminister udsendte, hvor der blandt andet står:
Kulturen skal ud af kunstinstitutionerne og ud der hvor folk er. En del af strategien er endvidere at de studerende fra kunst- og kulturuddannelserne skal ud af øvelokaler, spillesteder og teatre.
Musikken var egne arrangementer af andres kompositioner, og flere af dem var meget udfordrende for tilhørerne med deres spændende, men også specielle klangunivers.
Ikke mindst den norske forsanger imponerede med sin fantastiske stemme – tænk at der kan være så stor en stemme i så forholdsvis lille en krop. Hende – og de andre meget dygtige musikere – glæder vi os til at høre mere fra
se flere billeder her
Last modified 15-04-2010 15:54


