Studieretning nr 1 - fysik A, matematik A
|
På denne studieretning vil matematik og fysik være fremtrædende. Ud over at du får kendskab til de to fags hovedområder, vil du også opleve, at fagene er nært beslægtede. Matematik kender du fra folkeskolen. På denne studieretning vil matematik selvfølgelig blive mere teoretisk, så du får de nødvendige kvalifikationer til en videregående uddannelse indenfor naturvidenskab eller beslægtede områder. Der vil dog stadig blive arbejdet meget med konkrete anvendelser indenfor andre fagområder som f.eks. fysik. Fysik er et grundlæggende naturvidenskabeligt fag og giver derfor svar på mange af de sanseoplevelser du har i hverdagen. Mange ting lige fra himlens farver til musikinstrumenters toner. Samtidig er det et fag, der bruges på de fleste videregående uddannelser med naturvidenskabeligt indhold. Fysik er det fag, hvor der bruges mest matematik, så på denne linje vil du opleve mange anvendelser af den matematik du lærer. I fysik vil indsamling og analyse af datamateriale være en vigtig del af uddannelsen, og du lærer at opstille matematiske modeller, der kan beskrive de observationer, du laver. Eksempler på forløbEksperimenter og modeller Eksempelvis kunne du blive sat til at undersøge accelerationen af en modelbil ved at videooptage bilens kørsel, analysere billederne med et specielt analyseprogram og derefter sammenligne med en matematisk model for bilens bevægelse. IT vil blive brugt til opsamling af data fra mange andre eksperimenter du foretager.
Samarbejde med virksomheder Vi har et samarbejde med Mærsk og den nuværende fys/mat studieretning har været med til at lave forsøg på Mærsk testloop i Måde. Her testede vi nogle af de værktøjer, der anvendes i oliebrøndene flere kilometer nede i undergrunden under Nordsøen. Eleverne afsluttede med at skrive en rapport og med at lave et oplæg i Power Point. |
|
|
De øvrige studieretninger: nr 1 fysik A + matematik A — nr 2 kemi A + matematik A — nr 3 matematik A + fysik B + kemi B — nr 4 bioteknologi A + matematik A — nr 5 biologi A + matematik A — nr 6 samfundsfag A + matematik A — nr 7 samfundsfag A + engelsk A — nr 8 spansk A + engelsk A — nr 9 engelsk A + tysk A — nr 10 musik A + engelsk A
|
||
Last modified 02-10-2009 16:45



